Forløb for mænd

MAND dig op ved bålet

Naturen har en dokumenteret positiv indvirkning på vores mentale helbred, og dermed også på vores livskvalitet og selvopfattelse.

På dette naturforløb over 12 uger vil du opleve en stor personlig og mental udvikling, der vil styrke dig i dit liv, dér hvor du står lige nu og fremadrettet. Du får et stort kvalitetsløft i dit liv. Uanset om du har brug for at; 

  • kunne indgå i sociale sammenhænge 
  • finde energi og mening i hverdagen
  • øge livskvaliteten og få et mere positivt livssyn
  • skabe nye vaner og tankemønstre
  • (gen)opdage hvem du er 
  • genvinde kontrollen og ansvaret over dit eget liv
  • blive klar i hovedet og få styr på tankerne
  • vende tilbage til arbejdsmarkedet
  • indgå i et stærkt fællesskab blandt ligesindede
  • søge et naturrum, hvor du bare kan være dig selv og hvor tilgangen er coachende, og ikke terapeutisk

– så kan dette forløb hjælpe dig med at nå dine mål og med den forandring, du ønsker.

For at mærke den store personlige udvikling, er det afgørende at du har et oprigtigt ønske om forandring af noget i dit liv.

Forløbet er særligt udviklet til mænd i alderen 40+ år i kommunalt regi. Mænd, der fx står i en livskrise, har haft en hård opvækst, har en diagnose, er sygemeldte med stress og/eller depression, er langtidssygemeldte, er langtidsledige eller har en anden udfordring, som ønskes forandret. For at opnå de bedste vilkår for den enkelte, vil borgerne i hvert forløb blive sammensat efter en tværgående vurdering af personprofil, dvs. alder, sårbarhedsårsag, ståsted i dag, motivation og personlige mål. 

Alle materialer stilles til rådighed under forløbet. Der vil være en fælles bålrist, naturte og slynget bålkaffe ad libitum samt morgenmad og primitiv aftensmad over bål ifm. overnatningsdagen. Kurset er mentalt, socialt og praktisk orienteret. Husk passende påklædning til årstiden i skoven, en drikkedunk, og en let (bål)frokost hvert bålmøde samt på overnatningsdagen. Almindelig fysik og mobilitet er tilstrækkeligt til dette forløb.

Opstart, indhold og metode

Efter velkomsten samles vi i en stille rundkreds omkring vores samlingspunkt; bålet.

Herefter tager vi en runde, hvor vi kort præsenterer os selv. Første gang vil der være info omkring tavshedspligt, spilleregler og sikkerhedsaspekter under forløbet. Vi kommer ind på bålets urkraft samt hvad mentaltræning og neuropsykologisk coaching er og kan, og hvordan du derigennem kan opnå varige positive mentale forandringer, få et bedre liv og nå dine mål.

Dernæst kommer vi ind på fællesskabets og tillidens betydning for dig i forløbet. Endelig vender vi hvad bushcraft er, hvad bushcraft kan mentalt og fysiologisk og hvorfor det virker så dragende.

Undervejs i forløbet vil vi desuden adressere flg. emner: at være mand, relationer, tillid, ensomhed, fællesskab, ressourcer, samarbejde, drømme, mål, vaner, tanker og overbevisninger. 

Forløbets bærende elementer er flg.;

    • Mentaltræning
    • Neuropsykologisk coaching
    • Mindfulness
    • Fællesskab
    • Bål og bålmøder
    • Bushcraft (vildmarksfærdigheder)
    • Biologi
    • Naturoplevelser
    • Leg og bevægelse

Disse introduceres og sammensættes på tværs, hvor det giver mening for gruppen. Dermed vil der være en stor fleksibilitet, som imødekommer deltagernes forskellighed, progression og udvikling.

Bålmøderne vil blive faciliteret med en coachende tilgang og bygges op efter EmpowerMinds læringsprincipper.

Under alle bålmøder vil jeg anvende neuropsykologiske coachingelementer såsom; presuggestioner, postsuggestioner, seeding, dybdeassociering i mål og værdier samt korte visualiseringer ind i ønsket tilstand. Desuden vil der være to mentaltræninger hhv. en om fysisk afspænding & mental afslapning samt en om det pågældende tema; en i starten af bålmødet og en i slutningen.

Det får du med hjem

Når forløbet er slut, vil du kende dig selv meget bedre end da du startede, og er blevet en bedre udgave af dig selv. Du har fået udvidet din komfortzone og er blevet mere mentalt robust. Du har fået en række værktøjer, som du selv kan anvende fremover til at opretholde en sund mental balance, indre ro og fokus på rejsen mod nye mål. Du er blevet tryg i naturen og har mærket på egen krop at naturen og bålet gør noget helt særligt ved vores sind. Derudover har du også fået et stærkt netværk blandt ligesindede. Alt i alt har du fået et stort kvalitetsløft i dit liv.

Book et forløb her

Vil du høre mere