OM MENTALTRÆNING

Mentaltræning har cirka 40 år på bagen, og kendes fra elitesporten, hvor topatleter forbedrer deres performance. I dag anvendes mentaltræning bredt til alle som har et ønske om forandring eller et ønske om at præstere bedre eller nå et bestemt mål. 

Mentaltræning forbedrer også søvnen, er stressreducerende, øger glæden, fokus og ens pytgrænse og giver fysisk afspændthed. Mentaltræning er en nem metode til at skabe store resultater og forandringer ved en lille indsats. 

Mentaltræning fungerer ved at du dagligt lytter til en selvvalgt lydfil på cirka 17 minutter, med mindre du vælger en outdoor mentaltræning, hvor det hele foregår live, og det er sådan set det eneste du skal gøre.

Hvad sker der i hjernen?

I lydfilen vil du kunnne genkende min stemme, og registrere noget behageligt underlægningsmusik. Lydfilen indeholder altid en fysisk afspænding, da det er vigtigt for mentaltræningen at kroppen slapper af, for at kunne virke bedst muligt. Herfter vil jeg bringe dig behageligt ind i den afslappende og alternative bevidsthedstilstand, hvor jeg vil guide dig hen til dit mentale træningsrum. Herinde vil der forekomme en lang række kraftfulde suggestioner (forslag) når din hjerne er i den alternative bevidsthedstilstand. Dette bliver også koblet med detaljerede visualiseringer for skaber et billede af oplevelsen, forandringen og fremtiden. Dette billede og de kraftfulde suggestioner husker din underbevidsthed, og for hver gang du træner den samme lydfil, udskiftes de gamle og uhensigtsmæssige billeder og suggestioner med de nye og bedre, hvorved det nye neurale spor i hjernen forstærkes. 

efter lydfilen

Over tid bliver du helt automatisk mere og mere bevidst om indholdet i det nye neurale spor, og til sidst vil din bevidsthed og adfærd arbejde sig hen til målet. Mentaltræning opererer som nævnt i en alternativ bevidsthedstilstand, hvor hjernens kritiske filter er slukket og dermed modtagelig for ord, som af forskellige årsager ikke får lov at passere og få fæstne i vågen tilstand. Fx positive ord om os selv. 

Emner & træning

Emnet eller temaet i selve lydfilen kan fx handle om at forbedre søvn, glæde, selvværd, stress, depression, energi, fokus, relationer og kropsvarme. Det kan også være eksamensangst, vigtige møder, flyskræk eller sportslige præstationer/ ambitioner. Kun fantasien sætter grænser for emnet der mentaltrænes på, og det er ikke så lidt. Du kan træne når som helst på døgnet, og ethvert sted hvor du ikke bliver forstyrret. Det vigtigste er blot at du afspiller mindst én lydfil dagligt i 3-4 måneder, og at du gør det når du har lyst. Mange af mine mentalatleter oplever allerede effekter efter få ganges træning, hvilket i sig selv er stærkt motiverende for at fortsætte. Gentagelser er afgørende for at de nye neurale spor i hjernen får lov til at vokse og blive stærkere end de tidligere uhensigtsmæssige spor. Jo oftere jo bedre, du får som du træner.modtagelig for ord, som af forskellige årsager ikke får lov at passere og få fæstne i vågen tilstand. Fx positive ord om os selv. 

Vil du høre mere