Snittekursus – basic

Vi mødes omkring det beroligende, stemningsfyldte og livgivende bål til dette grundlæggende snittekursus. Efter kurset kommer du hjem med din helt egen ske, og/ eller kniv, som vil følge dig trofast på alle dine ture fremover.

Indledningsvis vil der være en generel snak omkring sikkerhed og en fremvisning af det værktøj, der kan anvendes på kurset samt slibegrej. Det er vigtigt at værktøjet altid er skarpt, da min erfaring er, at risikoen for at komme til skade dermed mindskes.

Dernæst vil vi se på forskellige træsorter samt på deres fordele og ulemper, hvorefter vil vil se på brugbare økser. Der kan laves meget mere snittearbejde med øksen end man lige tror, derfor vil vi naturligvis tale om sikkerhed, håndtering og teknik i forhold til en økse. Udover at økse, vil du naturligvis også lære at save og flække dit materiale samt anvende en god snittekniv, og bruge den sikkert og rigtigt i forhold til træfibrene, vinkler og hældninger på materialet.

Du kommer også til at arbejde med både huljern og skekniv, lige som vi vil snakke om efterbehandling af dit træprodukt.

Der vil være værktøj og materialer til alle, en fælles bålrist samt årstidens naturte og slynget bålkaffe ad libitum. Medbring en let (bål)frokost og passende beklædning. Der er garanteret god stemning og røverhistorier ved bålet.

Sted og antal:  Privat skov, 20 min. fra Kolding, 4-6 deltagere.

Tidspunkt: Lørdage og søndage kl. 9-15, hele året.

Pris: 500 kr. / 200 kr. (børn 8-12 år med voksen)

Vil du høre mere