I artikler fra 1999 og 2004, af hhv. R. W. Wrangham og A. Skinner, fandt man, på baggrund af tekniske analyser af forkullede antilopeknogler og plantematerialer fra Sydafrika, indikationer på at en art fra Australopedicusslægten (også kaldet ’abemennesker’) samt arter fra Homoslægten (menneskelinjen) for knap 1- 1,6 millioner år siden lavede bål. Wrangham argumenterer desuden for at madlavning over bål kan gå to millioner år tilbage, og kobles sammen med et skifte i adfærd, socialt liv og hjerneudvikling. Nyere undersøgelser af Roebroeks og Villa i 2011 mener at endegyldige beviser for dette er sparsomme og ufyldestgørende. De mener i stedet, at klare beviser for almindelig brug af ild på tidlige menneskebopladser ikke kan dateres længere end 0,4 millioner år tilbage, og dermed til Homo Sapiens og Neandertalerne. I en artikel fra 2012 skriver F. Berna at tydelige beviser på at afbrænding har fundet sted kan dateres en million år tilbage. Forskningen viser at bevidst og kontrolleret brug af ild kan spores langt tilbage i tiden, og at ild har været afgørende for menneskets overlevelse og udvikling. I det moderne samfund anvendes bålet oftest til fritidsinteresser og festlige begivenheder. Men bålet har fortsat en særlig betydning og værdi for mennesket.